Wednesday, 30 March 2011

Det kan være svært at være "ny"

Hvis du nogensinde har flyttet skole eller har dyrket en sportsgren, ved du hvordan jeg har det, og har haft det det sidste halve års tid. Jeg er nemlig flyttet til Århus, og har derfor oplevet hvordan det er, at komme til en ny rollespilsforening.

Jeg indrømmer med det samme, at jeg HADER at være "hende den nye". Sådan havde jeg det også, da jeg startede til rollespil i Giants, men Trine, som havde slæbt mig derud til at starte med, var en stor hjælp, og jeg blev hurtigt "integreret" i gruppen derude.

Men nu står jeg her igen. Jeg er "hende den nye", denne gang uden hjælp indefra. Og det kan være svært.

Jeg havde nogle blandede oplevelser, da jeg troppede op på Vestre Eng i Århus til Einherjernes månedlige kampagne. Det hele var meget underligt og uvirkeligt for mig, som er vant til at være "indenfor" i det lokale miljø.
Jeg havde forventet 100+ deltagere, men der kom ca 40-45. Der var ingen, der sagde hej, da jeg kom, ingen der var interesserede i, hvem jeg var, og hvad jeg ville spille. Jeg havde en kort samtale med spillederen, om nogle praktiske ting før spillet startede. Så havde jeg en læremester ingame, som ikke rigtig kunne spille rollespil (og derfor ikke sagde meget), og som pludselig var gået hjem. Jeg snakkede kort offgame med en troldmand, som spillede wow. Og efter spillet snakkede jeg med orkernes sharman, som inviterede mig med i hans gruppe. YES! tænkte jeg. Og håbede på, at de havde en smule rollespil kørende.

Efterfølgende blev jeg wow-ven med troldmanden, og han bad mig komme næste gang, hvor jeg desværre ikke kunne komme.

Så 2 måneder efter tropper jeg igen op, denne gang som ork. Det gik lidt bedre. Kun ork sharmanden genkendte mig. Min wow-troldmandsven genkendte mig ikke. Orkerne gjorde mig til deres leder, da jeg var kvinde (ikke helt logisk, men hvad pokker), og jeg havde en god dag. Jeg snakkede en del med de andre orker. Ork sharmanen og en anden ork på min alder bad mig komme igen en anden gang.

Jeg har ikke haft mulighed for at komme siden da (sygdom, nytår, eksamen, begravelse), men ved ikke rigtig om jeg overhovedet gider. Jeg ved ikke, hvad folk hedder, ikke engang min wow-ven. De ved vist heller ikke, hvad jeg hedder (orkerne kaldte mig bare "Orkkællingen", hvilket var passende. Eller noget). Måske en dag, hvis jeg ikke skal noget andet.

Jeg har lige besluttet, at prøve foreningen Ar'gana på lørdag. De spiller i Stilling tæt på Skanderborg, så det er kun en mindre tur i bus. Denne gang har jeg lært af mine fejl, og har sendt dem en mail på forhånd. Jeg har endda bedt dem anbefale en rolle, og fortalt hvad jeg hedder. Det kan næsten kun blive bedre.

Jeg glæder mig faktisk. Helt vildt. Vil måske spille menneske skrædder eller ork, alt efter, hvad de anbefaler.


(mig som ork)

Jeg vil smutte nu, alt min research om Ar'gana har taget 2 timer, hvor jeg egentlig burde læse. Og denne blogpost ydereligere en halv. Så jeg må nok hellere læse lidt. Bis später!

No comments:

Post a Comment