Thursday, 31 March 2011

Så starter vi forfra igen.

Så er mine eksaminer i denne omgang overstået. Endelig. Og så går turen hjem, så jeg kan få læst de 30 siders pensum til forelæsningerne i morgen.

Jep, jeg har en hel halv dags pause mellem min sidste eksamen og den første forelæsning. Det er på sådanne tidspunkter, man lærer, at elske universitetet, og dens aura af ren kærlighed og dedikation til faget. (Helt seriøst, og ja, jeg er ret nørdet).

Jeg vil bruge min sparsomme fritid på at se en film, lave nogle flotte mini-bannere til NPC-byen og så få lavet en god læseplan for næste kvarter. I nævnte rækkefølge. Med lidt held kan jeg have bannerne færdige på lørdag, så kan Steen få dem der.

Jeg har nemlig lokket Trine og hendes kæreste, Steen, med til rollespillet på lørdag. Det bliver godt, at se dem igen, og nu glæder jeg mig bare endnu mere til lørdag.

Forresten, så kan Ar'gana's hjemmeside findes her

Jeg laver nok en update på minibannerne senere. Vil folk være interesserede i en trin-for-trin vejledning i at lave dem?

No comments:

Post a Comment