Friday, 27 May 2011

En tvistet lille sag

Jeg er nu kommet mig helt over Krigslive VII, og har fået min almindelige sindstilstand tilbage, og har oven i købet fået læst op på alt det, jeg gik glip af i ugen op til Krigslive.

Idag har jeg så fået læseferie, og i aften skal jeg til Krigslive efterfest her i Århus. I den forbindelse har jeg kreeret denne lille sag, som jeg vil have på i aften:





Jeg har haft stoffet liggende i en evighed, og er glad for at have fået det brugt. Kjolen har taget ca. 1 time at lave, alt incl. Altså printning og sammensætning af mønster, klipning, syning og tilretning. Kjolen består af 1 stykke stof, og har hele 3 sømme, alle syet på min overlocker. Jeg har ladet alle kanter være rå, da stoffet ikke trævler, og fordi jeg synes, at det passer fint i stilen. Stoffet er for øvrigt en polyester jersey, som er sort og smaragdgrøn i virkeligheden.

Mønstret er downloadet gratis fra burdastyle.com og kan findes her. Jeg har kortet det ene ærme af med ca 12 cm og har klippet 20 cm af længden. Derudover har jeg gjort den lidt mere udringet foran, da den høje bådudskæring irriterede mig.

I aften vil jeg bruge kjolen sammen med sorte strømpebukser og mine sorte støvler med kinahæl. Dem kan jeg nemlig både gå, løbe og danse i, hvem havde troet det?

No comments:

Post a Comment