Saturday, 7 May 2011

Update #10 på Projekt Kriglive VII

I løbet af det sidste døgn har jeg ikke lavet særlig meget andet end at sove og sy. Pegefingeren og mellemfingeren på min højre hånd er efterhånden helt ømme, og jeg har snart set samtlige film på min computer. Overdelen er nu færdig, og der skal "bare" sættes nederdel og ærmer i, før kjolen er færdig. 

Kanterne på forstykket er lavet i 6 mindre dele (jeg glemte den forreste kant, så måtte lave separate stykker til den), og syet på som 3. Det hele er blevet bukket 1 cm om i kanten og syet på i hånden med en rød tråd. 



På indersiden af forstykket har jeg lavet mit snøre-system. Det er lavet ved at sy et smalt bånd på hele vejen ned, og efterlade huller, som snøren kan komme igennem. Det hele er syet på i hånden med rød tråd.

Kjolen snøres med en teknik, der kaldes "spiral snøring", som kun bruger 1 snor. Snoren er syet fast øverst på indersiden af kjolen, så der ikke kommer en synlig knude. En anden fordel ved dette er, at snoren ikke bliver væk ;)

Der kommer ingen snøre i nederdelen, men der kommer måske en hægte i taljen, som kan "bære" lidt af nederdelens vægt.


Jeg går nu i gang med at sy kanter på nederdelen, men vil bruge maskinen til det. Dem ser man kun på afstand, og så kan folk alligevel ikke se forskel.
 

No comments:

Post a Comment