Sunday, 1 May 2011

Update #7.3 på Projekt Krigslive VII

Efter at have kigget grundigt og længe på mine mønsterdele har jeg skrevet en mail til folkene bag mønstret. Ser I, mønstret har nogle små fejl, tror jeg. Nu sidder jeg så her og venter på svar.

Jeg har tidligere skrevet til dem ang. sømrum. De skriver, at man skal bruge 5/8 inch sømrum, men de har ikke skrevet, om det er tillagt mønstret, eller om man selv skal have gang i søm-o-metret. Det er nu verificeret, at sømrummet ER tillagt mønstret. Så langt så godt.

Nu har jeg så skrevet ang. for-og bagstykkerne. Jeg havde troet, at forstykket ville være mest udringet, men det er ikke tilfældet. Bagstykket er næsten dobbelt så udringet som forstykket. Det passer bare ikke rigtig med billeder, jeg har set af kjolen. Dertil kommer, at skuldrene ikke er lige brede. For den mindste størrelse er der 0,5 cm forskel på de to skuldre. Alle disse ting kan skyldes printerfejl, men jeg vil gerne være sikker, før jeg klipper mit fine stof.

No comments:

Post a Comment