Thursday, 16 June 2011

Krigslive VIII - nedtællingen er begyndt!

Det har kun været officielt i ca. 2 døgn, men Krigslive VIII vil blive holdt den 3.-6. maj 2012 på Sjælland (sikkert i Slagelse, men det er ikke bekræftet af arrangørerne).

Det bliver Kislev mod Kurgan.

Endnu ved jeg ikke helt, hvad jeg vil. Jeg har en del muligheder i år, men har lidt svært ved at tage stilling, før de enkelte grupper har lavet nogle konkrete planer. Jeg kunne godt tænke mig en ikke-kamprolle, det være sig feltlæge, fanebærer, vandbærer, løber/scout, musikant, ingeniør, madmor eller lign. Hvis jeg skal have en kamprolle, skal det nok være i et kanon-, pistol- eller bueskyttekompagni, og kun med let rustning. Bare et eller andet skyde-våben. Ser I, jeg bryder mig ikke videre om nærkamp.

Nå, har ikke så meget mere til emnet. Alting sker lige nu på rygte-basis, og selv ikke arrangørerne lader til at have helt styr på tingene endnu.

Jeg har lavet en nedtælling her på bloggen, og jeg vil opdatere når jeg ved noget mere.

Kommer du?

1 comment: