Friday, 8 July 2011

Pige-Rollespils-Hygge

Den sidste uge har jeg været på blandet ferie i det Vestjyske. Torsdag, fredag og lørdag (d. 29/6-2/7) var jeg til Pige-Rollespils-Hygge-Weekend, som blev holdt i Abildå, hvor Trine bor hos Steen. Tak til Steen for at lægge hus, bil og tid til at få det hele til at hænge sammen. Søndag, mandag og tirsdag (3-5/7) var jeg hjemme hos mine forældre, hvor jeg begyndte på en strudhætte. Mere om den senere.

Tordag startede vi vores Pige-Rollespils-Hygge-Weekend. Vi var 4 tøser: Trine, Anne-Sofie, Ninna og mig (Angelica). Vi indtog mere eller mindre Steens hus (Steen er Trines kæreste), men det tog han nu meget pænt.

Så her er billederne fra torsdag:


Dejlig pizza. Jeg estimerer fyld:bund ratioen til ca 1:8. MUMS!


Mere dejlig pizza. :P

Anne-Sofie med katte-ører. 


Random pigesnak. 


Trine og Ninna spiller Kinect Adventures. 

Vi startede dagen i stofforretningen, hvor vi fik købt stof til vores fælles strudhætter. De blev lavet i skarlagenrød imiteret ruskind (aka møbelstof) med sandfarvet-ish foer (også møbelstof). Med stofforretningens 50% udsalg blev det 45 kr per person (vi tæller Anne med, da jeg lavede en til hende). WIN! (edit: vi endte med at have stof til overs, så vi fik 2 ekstra hætter, som jeg syede. Jeg endte derfor med at sy 4 ud af ialt 7 strudhætter)

Billeder fra fredag, som var vores sy-dag:

Vores sy-hjørne, komplet med 2 symaskiner (Trines Pfaff Performance 2058 og min mors Pfaff Performance 2054), 3 fantastiske tøser (fra højre: Anne-Sofie, Ninna og Trine), stofrester, saftevand, ledninger og en farlig mængde nåle.

Anne-Sofie syer kreneleringer.

Ninna syer kreneleringer.

Trine er ved at tegne sine kreneleringer på stoffet...

... og bruger mønstret som skabelon.

Jeg tror det er Trines hænder, men er ikke 100 % sikker. Men syntes, at billedet er lidt sejt på sin egen, lidt mærkelige måde. 
 ,
Anne-Sofie gemmer sig bag symaskinen.

Trine,

De ville ikke have taget billeder, så de bevægede og gemte sig, så der ikke blev særlig mange gode billeder. Men synes nu, at Anne-Sofies katte-ører er lidt sjove.

Trine, Ninna og Anne-Sofie blev færdige med deres strudhætter først på aftenen, hvorefter Anne-Sofie blev hentet. Jeg blev færdige med mine 4 lidt senere på aftenen, med lidt hjælp fra Trine (tak!).

Billeder fra lørdag:

Mit "sove-hjørne". Anne-Sofie og Ninna sov på en kæmpe luftmadras midt på stuegulvet. 

Mine 4 færdige strudhætter.


Et billede mere af de 4 strudhætter. Det er meningen, af vi hver især pynter vores egen strudhætte. De 2 ekstra strudhætter skal ikke pyntes, mest fordi jeg ikke rigtig gider. 

Alt i alt tak for en mega hyggelig weekend, undskyld det sene upload af billeder, jeg ved I har ventet på dem (eller, det bilder jeg mig selv ind, at I gør?). Jeg arbejder stadig på det videoklip jeg optog torsdag aften, da Ninna og Trine skulle blære sig med deres evner inden for riverdance/irsk dans. Jeg håber at kunne lægge det på youtube i løbet af ferien, hvis jeg da kan finde ud af det :S

1 comment:

  1. Nøj, hvor ser det og lyder det fedt! Vildt ked af, at jeg ikke var med :/.

    ReplyDelete