Wednesday, 27 July 2011

Sikke en travl sommer!

Jeg synes, at jeg har lidt travlt for tiden. 

Jeg havde en helt igennem FANTASTISK tur til Amsterdam sammen med Trine. Billederne er ikke 100% klar til at vise frem, men de kommer nok snart ;)

Den sidste 1½ uges tid er gået med at sy. Heriblandt lave 2 bluse-mønstre til min mor, afprøve mønstrene (altså sy et par bluser), klippe stof til et par stykker mere, endelig lære at bruge min mors dæksømsmaskine, 3 ture til Videbæk Stof- og Sycenter, 1 tur til Stof&Stil i Herning og 1 tur til en stofforretning i Ikast. 

I morgen (senere idag, teknisk set) kører min mor, mormor og jeg så en lille tur til Flensburg for at shoppe.

Her på lørdag tager jeg til Kolding, hvor Louise "Kromutter" Kjær har inviteret mig og alle byboere fra Krigslive VII til et heldagsscenarie om søndagen. Jeg glæder mig helt vildt til at se dem alle sammen igen. 

Når jeg så kommer hjem derfra, vil jeg tage til Abildå, hvor Trine og jeg vil holde et par dages intensiv sy-maraton (sådan ca?), indtil jeg skal til "De Søvnløses Nat" i Skørping ved Ålborg sammen med Giants. Umiddelbart efter scenariet vil jeg vende hjem til Viby for at holde resten af min sommerferie der. 


Og så er jeg blevet inviteret til et scenarie i efteråret, der hedder "Firefly. Genren er space western, som jeg ikke kender, men gutternes oplæg er som skræddersyet til mig, og det lyder til at blive rigtig godt!


No comments:

Post a Comment