Tuesday, 6 September 2011

skitser igen, igen!

Jeg har ikke rigtig så meget nyt at fortælle om, så har valgt at vise nogle flere skitser frem. Jeg arbejder i øjeblikket med et par "trin-for-trin"-poster, da den første gik rigtig godt, og jeg har fået positiv feedback på den (se den her). Jeg har fået en del henvendelser ang. mit hjemmelavede korset med stivere, og vil da også lave en "trin-for-trin" over projektet, når muligheden byder sig. Så bliv ved med at tjekke ind en gang imellem, den er på vej!

Jeg var til Einherjernes "1. søndag" i forgårs, og det var en rigtig positiv oplevelse. Jeg måtte desværre tage afsted selv, da Tore blev syg, men det gik fint alligevel. Det er rigtig dejligt, når folk kommer hen til en efter spilstop, og fortæller, hvordan man har gjort deres rollespils-oplevelse helt speciel! Så bliver man helt glad indeni!

I søndags havde jeg også min nye rollespilsnederdel på. Den er lavet i støvet blå hør efter McCalls 4090, men i ren og skær stofmangel måtte jeg skippe 2 nederdelsbaner (og dermed 1,5 m i omkreds forneden) og lave elastik i taljen.
Jeg tror dog, at ændringerne har været positive, da det samlet set giver en nederdel med en moderat vidde, som er nem at tage på, i modsætning til en nederdel, man falder i, og som kræver hjælp at komme i. Jeg regner med at have den på igen på lørdag, når Giants spiller i Momhøje, og vil prøve at få nogen til at tage et godt billede af mig i den. Jeg hører rygter om amatør-fotografer til denne spilgang, så det skulle ikke være helt umuligt.

Nå, jeg har lovet jer skitser, så her kommer de:

Sortelver kjole. Jeg har faktisk lavet denne her i sort og lilla hør, med snøre, klokkeærmer og det hele, men blev aldrig rigtig tilfreds med ærmegabene. Det kunne måske være fordi jeg lavede hele kjolen aftenen før rollespil, og det gik lidt hurtigt til sidst. Jeg burde tage mig sammen og lave ærmerne om, men det bliver nok ikke foreløbig.

Vikingekostume til en dreng/mand. Tegnet i perioden op til KLVI, hvor vi skulle spille Norsca. 

Gammel skitse af kostume, som kan bruges af rejsende, tyvepak, skjalde, jægere mm.

Gammel skitse af en adelskjole med små klokkeærmer og kjolebælte. 

Går du med en kostume-ide, som er en skitse værdig? Så send mig en e-mail til:
angelica[snabel-a]paradis[punktum]dk, så vil jeg prøve at tegne det for dig!

2 comments:

  1. Uh, hvem er denne amatør fotograf? ;)
    elsker dine skitser!

    ReplyDelete
  2. Kan du ikke lægge et billede ind af den der sortelverkjole, den er ret sej! :) Og hvilket mønster brugte du? :)

    ReplyDelete