Tuesday, 4 October 2011

Høretelefon-refashion mm.

Så korset-trin-for-trin-posten er udsat på ubestemt tid, da strøm-kablet til min symaskine er forsvundet på mystisk vis. Øv øv. Jeg leder videre, men indtil det er fundet, bliver der nok ikke så meget syning til mig.

Men! Så er det godt, at jeg kan andet end at sy!

I forbindelse med de forestående skjaldesang-indspilninger, har jeg erhvervet mig et par høre-bøffer, eller "høre-telefoner", som de nok mere korrekt hedder. Fra TIGER. Og da jeg, som bekendt, er mere nærrig end godt er, blev det selvfølgelig ikke den fine model i sølv, men den noget grimmere model i kobaltblå:


Til min store tilfredshed sparede jeg altså 20 kr, men var til gengæld noget skeptisk over for det grimme design,  især de ækle TIGER-hologram-logoer på siderne. Men det findes der jo råd for!

Så da jeg alligevel havde tænkt mig at skrive navn i dem, kunne jeg lige så godt bare gøre dem personlige på en dekorativ og hologram-logo-fjernende måde!

Et stykke sandpapir, lidt warhammer maling ("undercoat black" og "chainmail") og lidt klar neglelak senere, ser høre-bøfferne nu sådan ud:




Man kan stadig lige nøjagtigt skimte det blå hologram bag den sorte maling, men det gør mig ikke rigtig så meget. Det skyldes højst sandsynligt, at jeg ikke var grundig nok med sandpapiret.

Hvis jeg skulle lave dem igen, ville jeg give logoet 2 lag "Undercoat Black" for at gøre den mere dækkende. Jeg ville også have givet liljen et ekstra lag "Chainmail", da neglelakken tager noget af farvens intensitet. Der er brugt 3 lag neglelak over motivet for at beskytte det mod ridser og andet slid.

Hele projektet har taget 1½-2 timer at lave, men det meste har været tørre-tid for maling og lak.

Hvis du pludselig har fået lyst til at lave en "refashion" på dine egne høre-bøffer, er du mere end velkommen til at sende mig at billede af det færdige resultat til angelica[snabel-a]paradis[punktum]dk!

No comments:

Post a Comment