Sunday, 16 October 2011

Så mange spændende ting, og dog så kort tid...

*suk*

Jeg HADER MFK (Makroskopisk Fysisk Kemi)! Hvorfor? Hvad er formålet? Den dybere mening? JEG kan i hvert fald ikke se den. Og er der hjælp at hente fra vores instruktor? NEJ, for manden fjumser lige så meget - hvis ikke mere - rundt i formerne, som vi gør! Det lader i virkeligheden til, at den eneste, som ved, hvad der foregår, er forelæseren selv.

Men faktum er, at mandag kl. 9.00 vil jeg sidde et sted i Aarhus N og pløje mig igennem opgave efter opgave om hastighedkonstanter, enthalpi, entropi, idealgasser, partialtryk, samt forskellige formler udledt af Gibbs, Hemholtz, Boltzmann og Van't Hoff!

Hvor jeg dog ikke gider det.

Men så er det godt, at jeg har en masse, masse ting at lave, når jeg kører sur i MFK-læsning og -opgaveregning!

I mangel på bedre ting at lave (ahem), har jeg fx fået taget mig sammen til at lægge denne nederdel op:

Redigeret (S/H og non-S/H) i Picnik.  

Nederdelen er 1/1-cirkel, med linning, usynlig lynlås, stofbetrukken knap og hestehårs-bånd i oplægningen. Oplægningskanten er over 4 m! :O

Jeg indrømmer gerne, at jeg har udsat projektet lidt, men til mit forsvar har rundskårne nederdele faktisk godt af at hænge lidt tid før oplægning, da dele af nederdelen vil strække sig, og dermed blive længere end resten af nederdelen. Så ved at vente, kan man lade nederdelen strække sig FØR man lægger den op. Smart. Hvis nogen skulle ønske en trin-for-trin til en 1/1-cirkel nederdel, vil jeg gerne høre fra dem via mail eller kommentarer.

Jeg gik lidt i selvsving og stylede nederdelen (eller, en næsten identisk, men MEGET dyrere nederdel) på polyvore.com. Resultatet kan ses her: http://www.polyvore.com/fall_silhouette_in_currant_neutrals/set?id=37890979. Her er nogle flere billeder af nederdelen (undskyld de dårlige billeder, mit kamera og jeg kunne ikke rigtig enes den dag, og jeg havde lettere travlt)


BTW, min neglelak er "Mint Candy Apple" fra Essie, med et lag sølv-glimmer-neglelak på pegefingeren.

Af en eller anden grund ser mine ben utroligt lange og tynde ud her, mens mit ansigt bare er underligt generelt. 



Jeg har også øvet en del guitar, da jeg som bekendt skal til Skjaldesang 3 indspilninger på torsdag. Jeg har allerede en nedtælling igang her på bloggen. Jeg glæder mig helt sindsygt meget! De sidste 2-3 dage har min stemme været totalt i topform, og det må den MEGET gerne blive ved med at være indtil efter indspilningerne.

Sidste lørdag skulle der have været rollespil i Momhøje, men der var desværre for få tilmeldte (skam jer, alle jer, der glemte at tilmelde sig!), og rollespillet blev aflyst.

Jeg havde i forvejen lagt in-game planer med skjaldene Bjørn-Morten og Mads, men da spillet blev aflyst, inviterede de mig istedet til Skive, hvor vi havde en hyggelig dag med sang, guitarer, blokfløjter, te og (for drengene) tømmermænd. Bjørn-Morten og Mads udgør tilsammen 2/3 af skjalde-gruppen "Tøffelheltene", og deres sange kan høres på http://soundcloud.com/klover-1. De har sørme også en hjemmeside: http://toeffelheltene.dk/!

No comments:

Post a Comment