Wednesday, 30 November 2011

Nu' det jul igen...

... og nu' det jul igen, og julen varer li' til påske! Og dog ikke... 


MEN! Det ER snart jul, og jeg tænkte, at jeg ville dele et par af mine juleønsker med jer :) 


Listen er kun ting, som i skrivende stund står på min ønskeseddel, et dokument der altid ligger på computeren, hvor ønsker løbende kommer på og bliver streget over, efterhånden som de bliver indfriet eller out-dated. Der er altså rigelig mulighed for rettelser, som vi kommer nærmere juleaften.


Derfor vil jeg også gerne høre fra dig, hvis du har idéer til min liste. Jeg kan jo have glemt eller overset noget, jeg sikkert ikke kan leve uden :)


Nå, videre! I tilfældig rækkefølge:


 -      Bog: “The Medieval Tailor’s Assistant – Making Common Garments 1200-1500, af  Sarah Thursfield”. 
Jeg lånte denne bog på biblioteket tidligere i år, og den er en sand bibel for rollespils-syersker! Den har stået på ønskesedlen lige siden! Da jeg var i Horsens fandt jeg en, som solgte dem, men de havde desværre udsolgt. 


- Cookie cutters med kemi-motiver. Jeg har set et sæt med 4 stk. formet som reagensglas, erlenmeyer-kolber, bægerglas og atomer her, og nørden i mig MÅ bare have dem. 


- Online sy-kursus af Gretchen "Gertie" Hirsch, hvor man lærer at sy en "bombshell" kjole komplet med korset-understøttelse, foer og det hele! Koster 30 USD (ca 170 kr) her. Med kurset får man også mønsteret på kjolen, som kan downloades fra burdastyle


- Bento box og sushi-kit magen til min mors. Hvis du følger min nye madblog vil du vide, at jeg ELSKER sushi, især i form af bento bokse, en form for sushi-madpakke. Og min mor har en sushi-dims der kan forvandle ris og fisk til perfekte nigiri-sushi på ingen tid, som jeg desværre ikke må låne. Så må jeg bare få min egen :)


- World of Warcraft Sheet Music Anthology (P/V). Dette er et nodehæfte med musikken fra Wow til klaver og vokal. Er set her


En nystavblender. I 1½ år har jeg brugt en, jeg fandt i en genbrugsbutik til 20-30 kr, og jeg trænger til en ny. Jeg har lidt forelsket mig i Bodums version i grøn eller orange, men mindre kan også sagtens gå an. 

 
- Mikrofon. Hvis du følger mig på soundcloud vil du være vidne til både mine ny-fundne sang-evner og min dårlige mikrofon. Ikke noget overdrevet fancy - så længe det er nemt at bruge og væsentlig bedre end min nuværende logitech skype-mikrofon-højtaler-kombi-dims. Noget alla denne her eller denne her. Hvis du har forstand på optage-udstyr o.lign. og vil foreslå andre løsninger er du velkommen til at sende mig en mail til angelica(snabel-a)paradis(punktum)dk :)


 - En halskæde lavet af min far. For at gøre en lang historie kort, så har min far lavet en halskæde til min mor, hendes "signatur smykke", og han har lovet at lave en til mig på et tidspunkt, når jeg fandt ud af, hvad jeg ville have. Jeg har nu bestemt mig, men tvivler på, at han kan nå at lave den inden jul. Men man kan jo håbe! 


- Stemme-dims til guitar. Jeg burde faktisk bare købe en selv, men er simpelthen for nærrig! De er ikke engang særlig dyre... hmm... konklusion: hvis jeg ikke får en til jul køber jeg den selv :D 





- Clover Mini Iron version I eller II. Dette er et mini-strygejern med eller uden ekstra-dele, fx andre stryge-flader, et skæreblad osv. Dette har været på listen i lidt over 2 år nu, da det er lidt små-dyrt og er noget jeg ikke har behov for, men stadig kunne have gavn af. Du ved, til at stryge alle de irriterende sømme, et almindeligt strygejern ikke kan nå, eller til de små steder, hvor et almindeligt strygejern virker åndsvagt stort. 




En lille disclaimer: Jeg er på ingen måde blevet betalt for at have bestemte ting på min liste. Alle ønsker er 100 % mine ønsker, og alle meninger og anbefalinger mine egne. Så skulle det være på plads. 


Har jeg glemt noget? Kender du til en dims, jeg sikker ikke kan leve uden? Så send mig en mail til angelica(snabel-a)paradis(punktum)dk eller skriv en sød kommentar til mig :D


No comments:

Post a Comment