Thursday, 12 January 2012

Se min kappe, den er brun som trær'ne...

... det er fordi en elver er min ven!

Jeg har ellers en kappe, og endda en rigtig flot og dyr og dejlig en af slagsen. Jeg har alle dage været glad for den, og med god grund. Den har altid holdt mig (OG mine venner - kappen kan snildt dække 3 små eller 2 store personer) tør og varm gennem regn, kulde og blæst. Den har været med til utallige kampagne-spilgange, et par sommerscenarier og de sidste 2 krigslives. Den har bare ét problem: den fylder og vejer for meget!

Med udsigten til en herlig dansk sommer med masser af rollespils-arrangementer, har jeg derfor lavet denne lille sag. Den vejer lige akkurat under 1 kg og fylder kun ganske lidt i kufferten. Stilen er simpel og materialerne gode, og den er hurtigt blevet min favoritkappe (men sig det ikke til min gamle kappe).

Men den gamle kappe behøver nu ikke være misundelig. Den vil stadig blive brugt, men nok mest hvis vejret er virkelig dårligt eller koldt.

Kappen har en praktisk længde. Den dækker armene, men hindrer ikke arm-bevægelserne. 

Det blæste og regnede lidt, da jeg tog billederne. ...

Kappen set fra siden. 

Kappen lukkes med en stofbetrukken knap og en bred trense. Der er syet en flad knap bagpå stof-knappen, så belastningen ikke river knappen ud. 

Kappen er mellemforet med brunt hør for at give ulden lidt støtte. Hætten er foret i en lidt lysere brun hør og er ikke mellemforet (men det ville jeg nok gøre en anden gang).

Her ses det brune mellemfoer. Da kappen ikke er foret er syningerne tydelige på indersiden. Mellemforet gør dog, at kappen ikke kradser og at kappen falder pænere.

Kappen er lavet efter et amerikansk halloween-kostume, Simplicity 3618, i størrelse 14 (en dansk 40'er). Læs mere om mønstret her. Jeg har også lavet vesten fra mønstret, men den må I se en anden dag. Jeg er fuldt ud tilfreds med mønstret, og vil klart anbefale det. Det er nemt og enkelt, og alt er beskrevet i detaljer. Deres lukning af kappen er lidt åndsvag (som om 2 smalle satin-bånd kan holde til rollespilsbrug!), men det er en nem ændring at lave.

Jeg anslår, at en begynder vil kunne lave kappen (uden mellemfoer og foer) på 4-5 timer.

Close-up.

Close-up af hætten.

Close-up af lukningen. 

1 comment:

  1. Rigtig gode billeder, Angelica! Den ser mega nice ud!! :D

    ReplyDelete