Friday, 20 April 2012

Krigslive-stress; en opdatering

OK, der er kun én uge indtil Krigslive. Er jeg den eneste, der så småt kan mærke stressen komme krybende?

Status lige nu er som følger:

- Underkjolen mangler oplægning.
- Overkjolen mangler ærmer, kiler, sidesømme, oplægning og broderi.
- Der er IKKE begyndt på kappen. Den skal klippes, syes og broderes. I værste nødstilfælde bruger jeg mit grønne kappe. Den skal alligevel med til om aftenen.
- Strudhætten er klippet, men ikke syet.
- Min stav skal bejdses, snittes og males. Kan jeg finde ud af det?
- Jeg har lært edsbrødrenes ed udenad, men skal have skrevet en speciel ed til Volgaard og skal også have lært denne udenad.
- Jeg skal have de sidste detaljer om mit blót-ritual på plads.

På lørdag (det er i morgen!) skal jeg til Vejle og hjælpe folk med at sy kostumer. Jeg er så heldig, at have mulighed for at sætte ting af i lokalerne, som drengene så kan tage med til Krigslive for mig. På den måde behøver jeg ikke slæbe ALT mit grej med toget, men kun ca. en tredjedel af det :P

Ulempen er dog, at det skal være pakket i morgen tidlig. Yikes! Jeg tror, at det bliver sovegrej, kappe, guitar, bodhrán, våben og nogle få personlige udstyrs-dele. Det er vist meget godt, at jeg bliver hentet. Så må jeg selv slæbe stav, kostume, toiletgrej osv. med toget. 

Humøret er dog stadig godt og stadig stigende. Det bliver episk!

Jeg havde ikke et passende billede til denne post, så nu får i gensyn med mit favorit-billede fra mit underkjole-fotoshoot.

3 comments:

  1. Sådan bliver grej-scenarier let.

    Det eneste jeg skal lave til krigslive i år er at male et skjold om - det er meget bevidst at jeg har sigtet efter ikke at skulle lave en masse grej denne gang. Det er fedt nok engang i mellem, men jeg gider ikke stresse med grej hver gang.

    ReplyDelete
  2. Vil trøste dig med at min underkjole er ikke eksisterende, min strudhætte opgivet, og min kappe absolut mangelfuld ;)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Fat mod! Sidste år lykkedes det mig at stå 2 dage før krigslive med et ufærdigt kostume. Jeg måtte lave min hat undervejs i scenariet, men den blev da færdig ;)

      Delete