Tuesday, 28 August 2012

Jagten fortsætter

For et par måneder siden skrev jeg et indlæg om min jagt på "det perfekte sweatshirtmønster". Jeg havde en del lutterloh-mønstre i kikkerten, men de krævede alle en eller anden form for tilpasning for at blive "den perfekte sweatshirt", og jeg skubbede mentalt projektet i baggrunden til fordel for andre projekter.


MEN!
ingen for de sidste par uger har jeg fundet 3 nye mønstre, som jeg er spændt på at afprøve. Med lidt held kan jeg få udfyldt det hul i min garderobe, hvor disse herlige sweatshirts fra Wildfox Couture skulle have været, og gerne uden at gøre ondt i pegepungen.




Lad mig præsentere: 

Multisnit Basis A1
Dette er vel nok det mønster, der kommer tættest på sweatshirten fra Wildfox Couture. Den har indsatter ærmer, den er enkel, løstsiddende og har ærme-, hals- og længde-variationer, der kan mikses efter humør og behov. Jeg forestiller mig at bruge modellen med ribkanter, men med den dybe udskæring, og med både lange ærmer og 3/4 ærmer.  

Billedet tilhører Multisnit, men er lånt fra www.fjoelner.dk. 


-------------------


Lutterloh #280 model 36
Her er et lutterlohmønster, som har tilpas mange fællestræk med modellen fra Wildfox Couture. Indsatte ærmer, perfekt halsudskæring og hvad der ligner den perfekte baggy-ness. Mums. Jeg kan godt lide de søde 3/4 ærmer med bånd, men er lidt skeptisk overfor bryst-indsnittene. Det må tiden vise.  

Billedet tilhører lutterloh systems. 


---------------


Cation Design RTW-copy Dolman Sleeve Top
Dette er et mønster lavet af en af mine favorit-bloggere, Cindy fra Cation Design. Hun er bare fantastisk, jeg vil klart anbefale hendes blog, for hallo? Hvordan kan man ikke elske en blog, som blander 50'er-kjoler, batman-sengetøj, katte, Harry Potter-cosplay, steampunk og kemi-nørderi? Jeg var i hvert fald solgt på stedet. 

Nå, men hun har for nylig startet et projekt, hvor hun genskaber og erstatter sine RTW-favoritter med tilsvarende eller identiske hjemme-syede dele. Det er blevet til et mønster på denne sweatshirt med dolman-ærmer. Mønstret samt instruktioner kan downloades fra Cation Design i størrelse XS-XL. 

Billedet tilhører Cation Design. 
Billedet tilhører Cation Design. 

Jeg elsker ideen med dolman ærmer. De er løse og behagelige som flagermus-ærmer, men kan stadig bæres under blazere og jakker. Stilen og snittet er simpelt, da der bare er én mønsterdel! 1! 

---------------


Alle 3 mønstre er købt og printet ud, mit lager af sweatshirt-stof er fundet frem og min dejlige dæksømsmaskine er blevet hevet frem igen efter at have stået og samlet støv under mit skrivebord det meste af sommerferien. Fortsættelse følger.

No comments:

Post a Comment