Det regner her i Århus. Jeg sidder og syer min strudhætte i hånden, mens jeg drikker the og varmer mig under dynen. Det er faktisk meget hyggeligt.
På trods af det dårlige vejr, var jeg heldig, og fik taget et par billeder af min overkjole tidligere idag. Ikke verdens bedste billeder, men nu alligevel billeder.
Kjolen er lavet efter samme snit som underkjolen, men med kortere og bredere ærmer, og uden underarms-kilerne. Den er lavet af 3 m kipervævet bomuld, som ligner uld til forveksling. Halsudskæringen er lavet, så man får kig til underkjolen, og er pyntet med 2 rækker kædesting i mørkegrønt broderi-floss. Også ærme-kanten har fået en enkelt række kædesting. Jeg broderer måske lidt mere, hvis jeg får tid.
Jeg fik lavet kappen færdig i eftermiddags. Det er en simpel kappe, uforet, ca. 7/12 cirkel, 100 cm lang og med smalle bindebånd. Der kunne ikke blive mere ud af mit stof, da jeg kun havde ca. 1,5 m * 1,5 m. Jeg lavede en matematisk optimering på vinkel og længde ud fra stoffets mål og fandt, at jeg kunne få kappen enten 100 cm lang og 7/12 cirkel eller 110 cm lang og 1/2 cirkel.
Der kommer måske lidt hvid broderi i kanten, hvis jeg får tid.
Hætten er en strudhætte, jeg begyndte på for et år siden, og broderiet er endnu ikke færdig. Den har en MEGET lang strud, lidt over 4 m, så vidt jeg husker, og den skal derfor ikke med til Krigslive. I stedet medbringer jeg en hætte i samme farve, med kanter i hvid kanin-skind og med en mere beskeden strud. Den ligger i skrivende stund lige ved siden af mig og er halv-færdig.
Bæltet er en gave fra mine venner i Giants. Rosen var en del af en buket, en fødselsdagsgave fra mine kolleger i Dansk Røde Kors. Sværdet er af skum, en gave fra mine forældre. Flere billeder af underkjolen kan ses
her.
|
Kjolen set bagfra. |
|
Vølven påkalder sig gudernes kraft. |
|
Vi skal DEN vej! |
|
Vølven i kontakt med naturen |
|
Klar til kamp! |
|
Med hætte og kappe. |
|
Close-up af halsudskæringen. Bemærk i øvrigt min super lange hals :P |
|
Close-up af ærmets broderi. |
|
Ultra-close-up af halsudskæringens broderi. Mørkegrønne kædesting på det rødt bomuld. Bemærk kiper-vævningen i stoffet. |
No comments:
Post a Comment